Log ind
Værktøjer
Notesbog
Din egen notesbog
OrdApotek
Zoom ind på ordklasserne
Børnelitteraturens billeder
Se billede - find tekst
LæseCirkler
Redskab til aktiv læsning
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
SkoleTube
Direkte adgang til web 2.0-værktøjer



Kender I udtrykkene: At få besøg af Lykkens Gudinde eller Lykkens Gudinde har tilsmilet mig? Har I nogensinde haft besøg af hende?

Lykkens Gudinde eller Fru Fortuna, som hun også hedder, er et udtryk, der bruges om det at være heldig. Så når man siger, at man har haft besøg af Lykkens Gudinde, eller hun har tilsmilet en, betyder det, at man har været heldig.

Colourbox


William, som I møder i romanen Jeg er William, føler sig ikke særlig heldig. Faktisk føler han sig temmelig uheldig (som en ulykkesfugl). Hans far er død, og hans mor er psykisk syg, så han er nødt til at bo hos sin morbror Nils.
 
Heller ikke i skolen går det særlig godt for William. Han bliver afpressset for penge af tre drenge, og han er forelsket i Viola, som mener, at han er et skvat. Men selvom det ser sort ud for William, giver han ikke op – vil Lykkens Gudinde ikke tilsmile én, må man tage sagen i egen hånd, og det gør William!

Jeg er William er skrevet af Kim Fupz Aakeson i 2013 og illustreret af Mikkel Sommer. Kim Fupz Aakeson har skrevet mange børnebøger. Måske har du hørt om ham eller læst nogle af hans bøger?