Log ind
BIBLIOTEK
FORLØB
TRÆNING
REDSKABER
LÆRER
Værktøjer
Notesbog
Din egen notesbog
OrdApotek
Zoom ind på ordklasserne
Børnelitteraturens billeder
Se billede - find tekst
LæseCirkler
Redskab til aktiv læsning
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
SkoleTube
Direkte adgang til web 2.0-værktøjer
Om portalen
Lærerens overblik
Om biblioteket
Om forløbene
Om træningsdelen
Om redskaberne
Årsplaner
Flipped Classroom
Digital dannelse
Målstyret undervisning
Planlæggeren
Mit | gyldendal
Børnelitteratur - her og nu
Louisianas kunstportal
Web 2.0 og SkoleTube
SmåP
Literacy på dansk
Inklusion i danskfaget
Differentiering
Elever i skrivevanskeligheder
Understøttende undervisning
Bevægelse i undervisningen
HOT 2017
Inspiration
Plakater
Forfatterne
Ophavsret - Hvad må man?
Kolofon
Opret note
Åbn notesbog
Elever i skrivevanskeligheder
Nærværende artikel er udarbejdet af Elsebeth Otzen, lærer og cand.pæd. i dansk, exam.art. i audiologopædi. Lektor i dansk og underviser på læreruddannelsen, på læsevejlederuddannelsen samt på efter- og videreuddannelseskurser og konferencer. Har deltaget i udviklingsarbejdet
Projekt Lærerstuderende som læsemakkere
og
Projekt Faglig læsning
, og er forfatter til flere undervisningsmaterialer om læsning og skriftlig fremstilling, bl.a. serierne
Springbrættet
og
Læsespringet
.
Elsebeth Otzen har udarbejdet samtlige
forløb om skriftlig fremstilling
på
dansk3-6.gyldendal.dk
iStock
Skrivevanskeligheder – hvad er det?
Alle elever bør forlade den danske folkeskole med funktionelle skrivefærdigheder. Det betyder, at de skal have erhvervet kompetencer, der er nødvendige for at kunne formidle tanker, idéer og viden skriftligt, således at de i dagligdagen kan deltage i vores skriftsamfund. Hvornår kan man så tale om elever med skrivevanskeligheder? At have skrivevanskeligheder betyder, at ens erhvervede færdigheder ikke lever op til de forventede krav. Med andre ord er der et misforhold mellem funktionelle færdigheder og forventninger. Funktionelle skrivefærdigheder har man, når skrivefærdighederne lever op til skrivekravene. Det er altså et relativt begreb, da det afhænger af hvilke krav, der stilles til den skriftlige fremstilling. Når kravene bliver for store, og når eleven mister troen på at kunne honorere kravet til den stillede skriveopgave, så er det en naturlig reaktion at give op.
De fleste har nok prøvet at være skriveblokeret, hvor ingenting falder rigtigt ned på papiret, eller der deletes konstant. Og hvad kan det skyldes? Oftest for høje krav – enten fra en selv, hvor man fx ønsker at skrive den perfekte vending eller en udtryksfuld hilsen, eller for høje krav fra omgivelserne. For eleverne med skrivevanskeligheder handler det oftest om manglende redskaber, struktur og vejledning . Hvordan man som lærer kan yde en god støtte, vil jeg tydeliggøre med afsæt i to caseeksempler og i afsnittene 6)
Tydelig respons
og 7)
Skriveglæde hos eleverne
.
Artiklen her handler ikke om håndskrift eller motoriske vanskeligheder, selv om en del elever med skrivevanskeligheder også har en mangelfuld håndskrift. Det kan skyldes, at nogle elever forsøger at skjule deres stavefærdigheder i en dårlig håndskrift. Kun sjældent er der tale om egentlig dysgrafi, dvs. vanskeligheder ved motorisk at styre pennen. Uanset årsag er en computer en nødvendighed og en fantastisk gave i forhold til skrivevanskeligheder.
Artikel
1. Hvad virker?
2. Præstation, emotion og motivation
3. Målstyring
4. Fie i femte klasse
5. Lasse i fjerde klasse
6. Tydelig respons
7. Skriveglæde hos eleverne
8. Konkrete anbefalinger
{C1297459-1BCF-4435-A268-16B9927F8049}
{3EA19941-D838-4076-A4FD-7088C887CB8F}