Log ind
Værktøjer
Notesbog
Din egen notesbog
OrdApotek
Zoom ind på ordklasserne
Børnelitteraturens billeder
Se billede - find tekst
LæseCirkler
Redskab til aktiv læsning
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
SkoleTube
Direkte adgang til web 2.0-værktøjer




I dette forløb skal I læse og fordybe jer i et par moderne fortællinger, der er skrevet ud fra gamle og verdensberømte eventyr:
Hvad fatter gør, det er altid det rigtige af H.C. Andersen (1861)
Hans og Grete af Brødrene Grimm (1812-15).

Måske kender I allerede de eventyr?


”Hey, hvad så der, Svinum. Hvor skal du hen med den der automat?” Spurgte Diller Dennis. ”Hvorfor sælger I den ikke bare på indernettet?”

Citatet er fra Hvad fætter gør er altid det rigtige

 

Illustration: Rasmus Bregnhøi

De gamle eventyr er blevet til Hvad fætter gør er altid det rigtige, som Manu Sareen skrev i 2010, og Hærge-Hans og Grimme Grete af Rune T. Kidde fra 2003.

Når forfattere låner fra andre forfattere

Kan Manu Sareen, Rune T. Kidde og andre forfattere ikke selv finde på historier, siden de ”stjæler” fra de gamle mestre? Hvorfor er der fortællinger, som er så gode, at de bliver fortalt, læst, gendigtet, iscenesat og andet om og om igen, mens andre fortællinger nærmest ”forsvinder” kort efter, de er blevet udgivet?

Der er hele tiden fortællinger, der bliver gendigtet, fx historierne om Harry Potter, Skammer-serien, Karla-bøgerne og mange flere, og i dette forløb skal I koncentrere jer om gendigtninger af ældre eventyr.

I Hvad fatter gør, det er altid det rigtige er en kones kærlighed til sin mand så stor, at hun ingen fejl kan se ved ham. Også selvom han går til byen med deres hest for at handle og kommer hjem med en sæk rådne æbler. I Hvad fætter gør er altid det rigtige står hele Osamas familie bag ham, ligegyldigt hvordan han løser opgaven, der går ud på at redde familiens kiosk.

I hverken Hans og Grete eller Hærge-Hans og Grimme Grete er der meget kærlighed mellem personerne. Men der er stor forskel på, hvordan børnene i de to historier tackler det.



Du skal også være forfatter

Når I har arbejdet med de to moderne fortællinger, skal I også selv prøve at gendigte et ældre eventyr. Så tænk allerede nu over, hvilket eventyr du vil gendigte! Hvorfor vil du gendigte det, og hvordan vil du gribe det an?
I skal læse jeres gendigtede eventyr op for en anden klasse på skolen. Ved oplæsningerne kan publikum prøve at gætte, hvilket eventyr I har omskrevet, og I kan fortælle lidt om, hvorfor I har valgt netop disse eventyr.

 

FÆLLES SAMTALE SOM OPTAKT

  • Hvilke ældre eventyr kender I?

Beskriv kort handlingen i de eventyr, I nævner.
Brug 5 minutter hver især på at tænke over og evt. skrive lidt om det eventyr, du bedst kan lide:

  • Hvad handler det om?
  • Hvorfor kan du godt lide det?
  • Hvor kender du det fra?

Tal sammen med din sidemakker om, hvad I har tænkt/skrevet.

  • Er der noget ved de eventyr, I bedst kan lide, som minder jeg om noget i jeres eget liv? Hvis der er – hvilket?