Log ind
Værktøjer
Notesbog
Din egen notesbog
OrdApotek
Zoom ind på ordklasserne
Børnelitteraturens billeder
Se billede - find tekst
LæseCirkler
Redskab til aktiv læsning
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
SkoleTube
Direkte adgang til web 2.0-værktøjer





Hvad vil det sige at rejse? 
I dette forløb skal du forholde dig til forskellige betydninger af at rejse. Man kan fx rejse fysisk fra et sted til et andet, eller man kan rejse ud i verden for at få oplevelser. At rejse kan også forstås som noget indre, fx rejsen fra barn til voksen. 

I forløbet skal du sammen med dine klassekammerater læse novellen Den dag vi rejste fra Snogstrup af den danske forfatter Dy Plambeck. I novellen møder du Agnes, der bor i Blomsterkvarteret i den lille by Snogstrup. Det samme gør hendes bedste venner Mikkel, Tobias og Lara. Vi møder Agnes den dag, hvor det går op for hende, at barndommen ikke varer evigt. 

Dy Plambeck har skrevet en serie på 12 bøger om børnene fra Blomsterkvarteret. Du kan læse  mere om bøgerne og få nogle af dem læst op her.

Illustration: Charlotte Pardi


En hel bog fuld af noveller
Dy Plambecks novelle optræder også i antologien Lige her, der udkommer i forbindelse med en festival for børnelitteratur, der  afholdes i Århus i oktober 2017. Novellerne i antologien er skrevet af en række europæiske forfattere, og de handler alle om at rejse. Når I er færdige med at arbejde med Den dag vi rejste fra Snogstrup, kan I læse andre noveller i antologien. 



Litteraturen rummer oplevelser
At læse tekster kan give store oplevelser, hvis man lever sig ind i de hovedpersoner, som historierne handler om. Du kender det sikkert godt allerede. Man griner, hvis de personer, man læser om, oplever noget sjovt, og man bliver trist, hvis de oplever noget svært eller sørgeligt. 


Indlevelse
For at kunne leve sig ind i den tekst man læser, og forstå de personer den handler om, er det vigtigt, at man læser med sanserne. Det gør man ved, at man er opmærksom på, hvad man kan se, lugte, høre og fornemme, mens man læser.  


At dele sine læseoplevelser med hinanden
Når man læser tekster, er det forskellige ting, man sanser og lægger mærke til. Derfor kan en oplevelse blive større, hvis man fortæller hinanden om, hvad man oplever og lægger mærke til. Du skal undervejs i forløbet dele din oplevelse af teksten med dine klassekammerater. 

Dy Plambeck blev færdig på Forfatterskolen i 2004, og i 2005 udkom hendes første bog, Buresø-fortællinger. Siden da har hun skrevet romanerne Texas’ rose, Gudfar, Mikael, børnebogsserien Os fra Blomsterkvarteret og Drømmehøjen.

Dy Plambecks bøger er oversat til både svensk og norsk, og der har været uddrag af hendes bøger i flere europæiske og amerikanske litterære magasiner. Hun har vundet flere priser for sine bøger, for eksempel Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik og Jytte Borberg Prisen (2011), og hun modtog i 2006 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.


Charlotte Pardi
 er født i en lille landsby i Jylland. Hun blev færdig på Designskolen Kolding i 1998, og siden da har hun arbejdet som illustrator for Weekendavisen. Hun har endvidere illustreret mere end 40 billedbøger.

Dy Plambeck