Log ind
Værktøjer
Notesbog
Din egen notesbog
OrdApotek
Zoom ind på ordklasserne
Børnelitteraturens billeder
Se billede - find tekst
LæseCirkler
Redskab til aktiv læsning
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
SkoleTube
Direkte adgang til web 2.0-værktøjer



Læs indledningen her, og tænk imens over, hvilken stemning der bliver slået an i fortællingen.

»Er vi der ikke snart?«
   Jim sad bag i bilen, og hans far og mor sad foran. De havde snart kørt i lang tid. Men de var næsten ikke kommet nogen vegne, for sneen væltede ned. Og der lå store driver på begge sider af vejen.
   »Det håber jeg,« sagde hans mor.
   Jim kunne høre, at hun lød nervøs. Han gned på ruden, så han bedre kunne se ud. Men det eneste, han så, var sneen.
   »Bare vi ikke går i stå,« sagde hans far.
   Han havde knap nok sagt det, før bilen gav sig til at hoste og stønne. Så gik den i stå.
   »Prøv at få den i gang,« sagde moren. Nu lød hun endnu mere nervøs.
   Faren gjorde, hvad han kunne for at få liv i bilen. Men da han langt om længe fik den i gang, kørte hjulene bare rundt og rundt. Og bilen rørte sig ikke ud af stedet. De fire hjul borede sig bare dybere ned i sneen.

Citat fra Adam af Margot Andreasen

 

Illustration: Peter Snejbjerg


Tal sammen i klassen om:

• Hvordan oplever I stemningen?
• Er stemningen uhyggelig? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvordan får teksten jer til at føle?
• Får I lyst til at læse videre? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvad tror I, at der videre kommer til at ske?

Skriv evt. noter fra samtalen ned i Hovedpunkter fra fælles snak.
I kan evt. læse resten af Adam.

Måske kunne I fornemme noget uhyggeligt i teksten?
I dette forløb skal I læse uhyggelige fortællinger og undersøge, hvordan de skaber en uhyggelig stemning, og hvordan de påvirker læseren.