Log ind
Værktøjer
Notesbog
Din egen notesbog
OrdApotek
Zoom ind på ordklasserne
Børnelitteraturens billeder
Se billede - find tekst
LæseCirkler
Redskab til aktiv læsning
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
SkoleTube
Direkte adgang til web 2.0-værktøjer


I forfatterskabsforløbet her skal I sammen læse nogle af Ole Lund Kirkegaards historier.

I kommer til at læse tre af hans korte historier, og bagefter skal I vælge én af hans længere historier, som I læser og senere laver en booktrailer om.

Undervejs i forløbet får I måske øje på nogle træk, der er fælles for Ole Lund Kirkegaards tekster. I skal undersøge og sammenligne historiernes sprog og illustrationer. I skal tale om og diskutere nogle af de temaer, som Ole Lund Kirkegaards historier handler om, fx venskab, barneliv-voksenliv og fantasi.

I skal også tegne, skrive historier og indtale replikker. Alle de ting kan I samle til et Ole Lund Kirkegaard-arrangement, hvor jeres forældre eller en anden klasse er inviteret.

Foto af Ole Lund Kirkegaard, Gyldendals Billedarkiv.

I vil måske også blive klogere på, hvorfor Gummi Tarzan, Lille Virgil og alle de andre af Ole Lund Kirkegaards historier er så populære – og har været det i næsten 50 år. 

Men allerførst skal I læse en kort historie af Ole Lund Kirkegaard, som ikke er særlig kendt. Den hedder Historien om en snor. Man ved ikke præcist, hvornår han tegnede og skrev den, men på et eller andet tidspunkt i 1965-66.

Forsiden af "Historien om en snor", første gang udgivet i 2010, Gyldendal.